Sider

fredag den 30. august 2013

Dette er ikke en madblog...

Meeeeen.... Jeg synes nu alligevel at jeg vil dele en af mine livretter. Troels er en tur i københavn, så jeg er alene hjemme hele weekenden. Han er ikke så vild med rejer, og det er jeg, derfor må jeg udnytte det når han en sjælden gang i mellem ikke er hjemme. :-) 

Retten fandt jeg en gang i et fitliving, mener jeg, hvor jeg lavede den en enkelt gang. Så blev blandet væk, men med hjælp fra google fandt jeg den hos Alt For Damerne. Jeg bruger lidt flere rejer end der står. 

Det er måske ikke jordens mest fotogene ret, men her er et par billeder alligevel. 



Jeg kan nok ikke udelukke at der kommer nogle indlæg om mad her på bloggen, da det også er en af mine interesser, udover hækling. 

Men en weekend alene hjemme giver måske mulighed for massere af hækling. ;-)

//Marie

torsdag den 29. august 2013

Hæklet Cover til Iphone

Som jeg tidligere har skrevet, kan jeg godt lide at hækle små projekter, som ikke tager alt for lang tid at blive færdig med. Derfor fik jeg en dag lyst til at hækle et cover til min Iphone, inden jeg havde set mig om havde jeg hæklet to. 


På det ene af coverne må det siges at jeg fik øvet mig i at lave farveskift, hvilket bestemt også har sine fordele, da jeg har et projekt i tankerne for det er godt at have styr på. :-) 


 Det ene af coverne matcher det sleeve jeg hæklede til min Ipad tidligere. Jeg synes det kunne være lidt fint at de passede sammen. 


Jeg har så fundet ud af efterfølgende at jeg ikke for puttet min Iphone i coveret, men det var da et forsøg værd :-)

//Marie

lørdag den 17. august 2013

Hæklet Ipad Sleeve

Det sidste af min sommerferie blev brugt på at hækle et sleeve til vores Ipad. Indtil videre har vi haft sådan et læder et, som jeg egentligt ikke synes er helt vildt pænt, men det var egentligt heller ikke mig der bestemte hvad vi skulle have den gang. 

Jeg er nu ikke helt sikker på Troels ville bruge det hæklede sleeve hvis han skal have Ipaden med nogen sted, det er måske lidt feminint både i stilen og farvevalget. :-) Jeg har bare hæklet i garn fra Søstrene Grene i deres sommer farver som jeg synes er rigtig fine. Knappen er fundet oppe ved min mor, i hendes rest-lager af knapper fra diverse strikketrøjer med videre.





Jeg var overrasket over hvorlang tid jeg synes det tog at hækle. Det kan også være det er mig der hækler langsomt. Da jeg gik igang troede jeg at jeg ville være hurtigt færdig, men nej.. :-) Men jeg er nu alligevel meget til freds med resultatet.

//Marie

Endnu et hæklet dyr - Pingvin

Jeg kan godt lide at hækle mindre projekter, fordi de bliver hurtigt færdig, og jeg kan se der sker noget. Sådan en dag havde jeg da jeg hæklede denne pingvin. Jeg synes selv den er ret sød. Den er fra bogen Hæklede Dyr. 

Jeg skal dog øve mig lidt i det der med at lime øjne på. jeg tror jeg bruger for meget lim, og derfor kommer man til at kunne se det store igennem det hvide i øjne. Hvis der er nogen der har tips til hvordan man undgår dette, modtages disse gerne. :-) 




Jeg ved ikke hvad pingvinen skal bruges til endnu, men det kommer nok. :-) Man ved aldrig hvornår man står og mangler en pingvin. 

//Marie

søndag den 11. august 2013

Fødselsdagsgave til min mor

Det har netop været min mors fødselsdag. Jeg ville lige hvad hun fik af min kæreste og jeg da det var kreative gaver. 

Jeg havde lavet lysestage af perler til hende, som hun havde ønsket sig til sit badeværelse. 

Der udover havde hun ønsket sig en ny nøglering, da den jeg hæklede til hende tidligere var for stor, 

Også til den rigtige gave... Et sæt med stikkepinde hun havde ønsket sig i flere år men som hun ikke selv har fået købt, da hun synes det var lidt dyrt.. 

// Marie 

onsdag den 7. august 2013

hæklet suttesnor

Endnu et af projekterne var sommerhuset var en hæklet suttesnor. Denne er også til min mors venindes datter. Min mor havde strikket i djævlehue i samme røde garn, så synes jeg det kunne være lidt sødt med en suttesnor der matcher. :-) 



Jeg har tidligere hæklet en suttesnor til lille K, denne var dog hæklet på langs og syet fast på krokodillenæbet, hvor imod denne er hæklet fast på krokodillenæbet.  Jeg fandt end rigtig god guide til at hækle dette på bloggen Grydelappen som jeg synes var rigtig god. 

Blomsten er hæklet fra bogen "100 strikkede og hæklede blomster", som har rigtig mange fine blomster, for både begyndere og øvede. 

Hvis andre skulle have lyst til at hækle en suttesnor, skal jeg minde om at denne ikke må være længere end 20 cm, og at alle løse dele skal synes godt fast. 

// Marie

lørdag den 3. august 2013

En hæklet Sprutte

Endnu et projekt fra min sommerferie. Min mor spurgte om ikke jeg ville hækle en blæksprutte for hende, som kun kunne bruge som barseselgave, til en venindes datter, som venter en lille pige. Jeg har tidligere hæklet en lille blæksprutte, men mente at den nok alligevel ville blive for lille når det nu var til en gave.

Derfor kom jeg til at tænke på en opskrift jeg har set i forbindelse med indsamling til de danske neonatal afdelinger. Et initiativ jeg kun kan støtte op om, derfor tror jeg også at jeg il hækle nogle flere blæksprutter i fremtiden og sende til projektet.

Jeg brugte den opskrift som En Elefant har ud arbejdet da projektet startede. Opskriften på prinsessekronen findes på samme side.

Prinsesse blæksprutten er hæklet af helt almindelig bomuldgarn. Jeg håber den lille prinsesse bliver glad for sin prinsesse blæksprutte.



//Marie