Sider

mandag den 29. juli 2013

Sommerferie

Min sommerferie er, som jeg skrev i tidligere indlæg, blevet brugt i Danmark. Min kæreste og jeg havde lånt et lille sommerhus i Sæby. Sommerhuset var lille og hyggeligt som et sommerhus skal være, og uden fjernsyn.. 

Jeg havde lidt mine bekymringer inden vi tog afsted.. To mennesker 22 m2 i en uge uden fjernsyn.. Men heldigvis var vejret dejligt så vi brugte det meste af ugen ude på teressen og ved vandet, og der gik meget tid med at læse bøger, hækle og gå ture for at spise is.

 Derfor vil jeg dele lidt billeder fra vores sommerferie.


Muslingeskaller på stranden


Sæby havn og kirke


Hver aften kl 21 bliver flaget på havnen spillet ned.. Hvis man er i området kan dette anbefales, og en god anledning til at spise en stor is ;-)


Samme aften var månen rigtig flot og stor.. 


En af de sidste dage gik vi tur ved Nymølle Bæk, hvor de næste billeder også er fra.








//Marie

lørdag den 27. juli 2013

En hæklet elefant kom marcherende ...

Lille K, er helt vild med elefanter.. Eller også er det hans mor der er det... Derfor sendte hun et billede af en elefant, i sidste uge og spurgte om jeg kunne hækle en der ligner. Det kunne jeg godt. :-) Jeg havde lige fået sommerferie og havde derfor masser af tid til at hækle. 

Da jeg endnu ikke er så god til at hækle uden opskrift, søgte jeg lidt rundt og fandt opskriften på Tanjas Verden. Jeg synes opskriften var rigtig nem at læse og meget udførlig, og kan helt klart anbefales. Jeg har dog valgt at hækle øjnene, da jeg synes det er sødere end broderede øjne og mere babysikre end filtøjne. Jeg har hæklet i almindelig bomuldsgarn fra Stof 2000.  

En af ugerne i min sommerferie blev brugt i sommerhus i Sæby, derfor er billederne blevet taget på stranden i Sæby.





fredag den 5. juli 2013

Hæklet bold

Den anden dag havde jeg lyst til at hækle noget som var rimelig simpelt, og det blev så til denne lille bold. bolden har en diameter på ca. 5-6 cm. 

Jeg har hæklet den i dobbelt garn. Garnet er købt i Stof2000. Jeg synes en ensfarvet bold kan være lidt kedelige, derfor hæklede jeg nogle prikker og syede på. 

Opskriften fandt jeg på Søstrene Grenes hjemmeside. 
  



//Marie