Sider

Viser opslag med etiketten enhjørning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten enhjørning. Vis alle opslag

mandag den 11. november 2013

Blog udfordring / Det jeg er mest stolt af



Jeg sad her til aften og faldt over en blog udfordring på http://zoomsnoren.blogspot.dk/ som går ud på, at man i løbet af ugen skal vise forskellige ting på blogge:

 Mandag: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret
Tirsdag: Mit yndlingsmateriale - fx garn, perler, papir, fondant osv. (fibre, kvalitet m.m.)
Onsdag: Det er jeg i gang med lige nu
Torsdag: Det grimmeste/mest kiksede jeg har lavet
Fredag: Jeg kunne godt tænke mig at lære at...
Lørdag: Mit yndlingsværktøj, når jeg er kreativ, er...
Søndag: Mit næste projekt skal være....

og jeg synes det er en rigtig god ide.. I blogland har man en tendens til kun at vise de pæne ting, og ikke snakke om det man laver der går galt. :-)

Men for at vende tilbage til det som dagens indlæg skal handle om: Den ting jeg er mest stolt af at have kreeret..

Jeg sad lige og kiggede i mine billeder, og en af de ting jeg er mest stolt over at have lavet er nok den enhjørning, jeg hæklede til Troels lillebror i januar. Han havde givet mig en hæklenål i julegave og jeg kom til at love ham at ham måtte få lige det dyr han gerne ville... En enhjørning.. Så det fik han.
   


Jeg synes selv den er blevet ret sød.. omend jeg er blevet bedre til at hækle siden den gang. Men det vigtigste er at modtageren bliver glad. Og det gjorde han. Opskriften er fra Little Yarn Fiends som faktisk har mange fine opskrifter.

// Marie